Søger motiver

11168093_10153388076047777_4774241740697520646_oJeg er hele tiden på jagt efter motiver til mit Hovedvej 16 projekt. Jeg forsøger at registrere det jeg ser, men vil også virkelig gerne ind bag facaderne. Så hvis du kender til steder, mennesker eller begivenheder omkring Hovedvej 16 (især den jyske side) så vil jeg meget gerne komme på besøg. Det kan være til et arrangement i forsamlingshuset, en byfest, en virksomhed eller noget helt femte. I får, naturligvis, kopier af de billeder jeg bruger (i digitalt format til eget brug), og det koster ikke noget. Men der er et par betingelser:

  • Det er mig der bestemmer, hvad der skal fotograferes og hvordan det efterbehandles
  • Jeg har ret til at bruge billederne her på siden og i evt. senere udgivelse af projektet (og forventer at jeg kan få underskrifter fra alle involverede på den betingelse)
  • Jeg lover ikke, at jeg kan deltage i alt – det er afhængig af om jeg har tid / lyst / mulighed

Mit ønske er at komme indenfor på Hovedvej 16 og registrere hvad der sker. Men det skal ikke kun ske på mine betingelser. Jeg er ikke interesseret i at udgive billeder der virker sårende eller krænkende, og vil ikke gøre det. Og hvis du meget gerne vil have et af billederne i farve så skal jeg nok give dig det, selvom projektets billeder er i sort/hvid. Hvis du som virksomhedsejer vil bruge nogle af billederne på hjemmesiden – så finder vi også ud af det. Den eneste grund til at jeg opstiller disse betingelser er for at vi kan mødes i øjenhøjde.

Hvis det lyder interessant, eller du har nogen spørgsmål, så kontakt mig – så taler vi om det:

Adam Bindslev
ab@semiosis.dk
c/o Semiosis Formidling ApS
Kystvej 26
8500 Grenaa
Telefon 40 50 33 30